Samtlige partier i byrådet står bag et budget for 2022, der rummer flere midler til velfærd og fortsat vækst i Hedensted Kommune.
På trods af den reduktion på minimum 30 mio. kr. årligt, som Hedensted siden 2021 er ramt af via den nye kommunale udligningsordning, er der enighed om et budget, der prioriterer kernevelfærdsydelserne. Det sker blandt andet ved at tilføre flere penge til det sociale område og ældreområdet, samtidig med, at der gives et budgetløft til skoleområdet på 17 mio. kr.
Forligspartierne ønsker, at kommunen skal fortsætte den rivende udvikling, der er set de seneste år. I budgetaftalen prioriteres derfor løbende likviditet på 50 mio. kr. til ca. 150 nye kommunale byggegrunde, der skal etableres indenfor de kommende 3 år. Derudover opprioriteres klimaindsatsen ved at etablere en grøn fond, ved at begynde udskiftningen af kommunens vognpark fra fossile brændstoffer til el og ved at opprioritere klimavenligt indkøb.
En væsentlig forudsætning i budgetlægningen er en tro på, at den økonomiske vækst i kommunen fortsætter. Budgettet forudsætter desuden, at beskæftigelsen blandt borgerne i Hedensted fortsat vil ligge på et højere niveau end tilfældet er på landsplan – og at beskæftigelsen udvikler sig positivt i 2022.
Borgmester Kasper Glyngø:
”Jeg glæder mig over, at det er lykkedes et enigt byråd at stå bag et solidt og fremsynet budget. Alle har vist vilje til ansvar i et budgetforløb, som vi vidste kunne blive vanskeligt at komme i mål med.”
Forligsparterne udtaler om budgettet: ”Vi glæder os over et budget med fokus på vækst og på at gøre det bedre og billigere at være børnefamilie i Hedensted Kommune”, siger Ole Vind (V).
”I Socialdemokratiet glæder vi os over den brede enighed om, at vi fortsat skal have de vækstorienterede briller på, hvor vi øremærker 50 mio. til byggegrunde i hele kommunen. Vi er også tilfredse med, at der er sat penge af til grøn omstilling og klimaområdet og til initiativer, så man kan igangsætte udviklingen af Hedensted midtby”, siger Henrik Alleslev (A).
”KD glæder sig over, at tilbuddet “Den Sociale Dimension” gives et ekstra boost ved at hjælpe borgere med at skabe et netværk ud af ensomheden. Samtidig glæder vi os over ansættelse af en uvildig borgerrådgiver, og at tilbuddet om anonym og gratis psykologhjælp til unge mellem 1325 år nu gøres permanent”, fortæller Birgit Jakobsen (KD) ”Liberal Alliance er glade for, at det samlede byråd står bag budget 2022. Særligt hæfter vi os ved, at vi nu får taget hul på konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver. Noget som længe har været et ønske
PRESSEMEDDELELSE
for Liberal Alliance.”, siger Lars Bro (LA).
”I Dansk Folkeparti er vi stolte over at der igen er sket et markant løft på ældreområdet, og at der i takt med, at det bliver flere ældre øges bevillingerne på området. Demensområdet får også et løft, og vi er glade for at der forsat er stort fokus på dette område. Vi er også glade for at der er givet et gevaldigt et løft til hele vores kærnevelfærd”, siger Allan Pedersen (DF). Sidst men ikke mindst siger Torsten Sonne (SF) følgende om budgetforliget: ”SF er især glad for de grønne initiativer i budget 2022: Omstilling til elbiler i kommunens vognpark grønnere indkøbspolitik En grøn fond, der understøtter den grønne omstilling en naturpulje, der øremærkes til biodiversitet og Naturtjek hos landbruget. Desuden var det vigtigt for SF, at budgettet indeholder en hensigtserklæring om at lave en ny model til erstatning for de eksisterende demografimodeller, så vi får en mere virkelighedsnær økonomisk tildeling til de respektive områder. I 2022 kompenseres skoleområdet med 5 mio. kr.”
For mere information:
Kasper Glyngø
Ole Vind
Henrik Alleslev
Allan Petersen
Birgit Jakobsen
Torsten Sonne
Lars Bro

Del på sociale medier