Kom til friluftsforedrag i smukke omgivelser for at høre historien om Gudenåen, dens udspring og det øverste løb.
Fortæller undervejs er Lola Wøhlk Hansen, der er museumsinspektør ved Glud Museum og har lavet podcast om udspringet og Uldum Kær samt skrevet for Trap Danmark bl.a. om Tørring by.

Gudenåen er Danmarks længste vandløb med sine mere end 150 km. Gennem årtusinder har Gudenåens vand strømmet ud af jorden ved Tinnet Krat og snoet sig gennem det jyske landskab til udløbet i Randers Fjord.

Gudenåen har haft stor betydning for de områder, som den løber igennem. Åen har formet landskabet, og her langs det livgivende vand har der boet folk gennem tusinder af år. Den har været et naturligt skel i landskabet og har helt indtil vore dage markeret forskellige administrative og sproglige grænser.

Denne smukke majaften går man rundt i området, og undervejs dykkes der ned i historierne om åens navn, sagnene om hvorfor åerne udspringer netop her, og der gås med på opdagelse i resterne af Danmarks første badeland, som Gudenåen leverede vand til.

Man holder en pause undervejs, hvor der serveres kaffe/the, og der er mulighed for at sidde ned.

Køb billetter

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier