Finansiering af udvikling og teknologi – få overblik og inspiration
Hvis din virksomhed står over for at investere i udvikling og teknologi, men mangler overblik over dine finansieringsmuligheder, så er Finansieringsdagen noget for dig.
TechCircle, Erhvervshus Midtjylland og Hedensted Erhverv har sammensat et stærkt program, hvor du både kan møde partnere, der er klar til at investere i din virksomhed, og høre en lokal virksomheds ærlige fortælling om rejsen til at få ekstern finansiering.
Fra idé til investering
På dagen får du konkrete råd til, hvordan du kan forberede dig på at tiltrække nationale investorer, og du bliver præsenteret for de mange muligheder, der findes for at søge midler – herunder fra Innovationsfonden og EIFO.
Der vil være fokus på praktiske eksempler fra små og mellemstore virksomheder samt iværksættere, der allerede har fået succes med at rejse kapital til deres udviklings- og teknologiprojekter.
Hjælp til funding og ansøgninger
Uanset om du søger kapital til at udvikle et nyt produkt, udvide din forretning eller implementere ny teknologi, får du på dagen indsigt i, hvordan du kan styrke dine chancer for at få finansiering. Der bliver delt erfaringer om alt fra ansøgningsprocesser til strategisk forberedelse.
Tilmeldingsfrist: 28. august kl. 09.00
Læs mere og tilmeld dig her: hedenstederhverv.dk/arrangementer/finansiering-af-udvikling-og-teknologi

