Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Helle maler med ild

september 1 - oktober 24

Helle Quentin er encaustic maler og bruger ild som pensel. Encaustic betyder at opvarme. Det er en ca. 2000 år gammel metode, hvor bivoks og harpiks bliver smeltet sammen med farvepigmenter. Kom og se hende male med ild og hør hende fortælle om kunsten.

Helle Quentin fortæller selv: “Jeg maler med ild. Jeg bruger ild som min pensel. Jeg bruger mange forskellige pigmenter, nogle er naturlige, andre køber jeg i blokke, hvor voksen er indfarvet. Bivoksen bliver malet, oftest på en bund af træ, i mange tynde lag. Hvert lag fikseres med ild. De tynde lag voks er transparente, næsten glasagtige og man kan se flere lag ned. Når voksen er størknet og hærdet efter nogle dage, er det hårdt og stabilt. Hvis billederne bliver matte kan de poleres med en blød klud, så skinner de som glas igen.”

Hendes billeder er ofte inspireret af naturen, især fra området ved Randers fjord hvor Helle og familien kommer meget.

Kom og se de spændende, smukke og fascinerende billeder, som der ikke er mange i Danmark der kreerer.
For mere information besøg Facebooksiden her.

Del på sociale medier

Detaljer

Start:
september 1
Slut:
oktober 24

Sted

Torupkunst
Torupvej 29
Hedensted, 8722 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier