Slå dit eget telt op under en af de store langhalse eller mellem de farlige rovdinosaurer – og oplev dinosaurparken efter mørkets frembrud. Hvis du tør! På Dino Camp får du en hyggelig eftermiddag, aften, nat og morgen med en masse sjove aktiviteter og en overraskelse søndag morgen. Campen starter med dinoshowet Beat & Brøl. Derefter sætter vi telte op, så vælg jeres favorit og overnat sammen med den. Måske er det den kæmpestore argentinosaurus? Vi hygger sammen med aftensmad og aftenkaffe – og selvfølgelig er der sjove aktiviteter i løbet af aftenen. Søndag morgen byder på en overraskelse, inden det er tid til at pakke sammen og sige tak for denne gang. Pris inkl. forplejning: Voksne (fra 12 år): DKK 459,- / Børn (3-11 år): DKK 335,- / Børn (0-2 år): Gratis. Årskort- og kulturårskortholdere i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA får 25% rabat på prisen.

 

Del på sociale medier