Den seneste genåbningsaftale i Danmark betyder, at der fra onsdag den 21. april åbnes for flere aktiviteter i parken. Det bliver igen muligt for gæster at overvære fodringer og deltage i events, fordi myndighederne hæver forsamlingsloftet udendørs fra 10 til 50.

Nyhedsbrev

20. april 2021

Aktiviteter og fodringer genåbner den 21. april 2021

Den seneste genåbningsaftale i Danmark betyder, at der fra onsdag den 21. april åbnes for flere aktiviteter i parken. Det bliver igen muligt for gæster at overvære fodringer og deltage i events, fordi myndighederne hæver forsamlingsloftet udendørs fra 10 til 50.

I hele første del af sæson 2021 har der ikke været daglige aktiviteter for gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA såsom fodringer, Be Happy Pass, events med mere. Det skyldes, at myndighedernes forsamlingsforbud ikke har gjort det muligt at gennemføre daglige aktiviteter og events, så disse er løbende blevet aflyst for at efterleve myndighedernes krav.
Fra i morgen, onsdag den 21. april, kan gæster igen opleve formidling og fodringer i parken. Dog med det forbehold, at personalet løbende tæller gæster og tilpasser derefter, så forsamlingsloftet og krav om afstand fortsat overholdes.
Se aktiviteter i dagens program

De bedste oplevelser og rabat med et kulturårskort
Kulturårskort byder masser af timer i dyrenes selskab og varierede oplevelser i forskellige attraktioner og kulturinstitutioner. Med GIVSKUD ZOO – ZOTOOPIAs kulturårskort får du fri adgang til parken i et år, flere gratis besøg i andre zoologiske haver og 50% rabat på enddagsbilletten til spændende danske kulturattraktioner.
Pris: Voksne (12 år+): KUN 420 kr. pr. år. // Børn (3-11 år): KUN 220 kr. pr. år.
Læs om alle fordelene

Event: Vilde vandhuller den 15. og 16. maj 2021

Det kribler og krabler, når vi inviterer til eventen Vilde vandhuller lørdag den 15. og søndag den 16. maj 2021. Kom med på ekspedition i parkens fredede vilde mose, se hvad der gemmer sig mellem sivene, og kig på smådyr under lup. Du kan også deltage i sjove konkurrencer med fine præmier.

Find programmet her

Spændende ture for ejere af årskort og kulturårskort
Året igennem er der ekslusive ture bag kulisserne for indehavere af årskort og kulturårskort.
Nu, hvor forsamlingsloftet lempes, vil det igen være muligt at booke plads til spændende ture – i år tilbyder vi Morgentur og Aftentur bag kulisserne, De største stjerner, Løvernes verden og Go’morgen Zoo®. Antal deltagere på turene er nedsat for at sikre afstand, og pladser bookes efter først til mølle.
Læs mere om turene og book plads