Antimobberne
8722 Hedensted
41431184
www.antimobberne.dk

 

 

Fokus på fællesskab
Antimobberne er en forening for alle i Hedenstederne, der vil bekæmpe mobning for både børn og voksne. Deres vision er at sætte fokus på fællesskabet, samarbejde og sammenhold samt et godt miljø, hvad enten det er i en institution, skoleklasse, fritidsaktivitet eller en arbejdsplads. Antimobberne vil styrke børns fællesskab i Hedenstederne gennem støtte til antimobbeaktiviteter inden for skoleklasser, dagplejere, vuggestuer, børnehaver, sports og fritidsaktiviteter.

 

Bliv støttemedlem
Man kan blive støttemedlem af Antimobberne ved at støtte med et årligt beløb. Pengene går til administrative udgifter i foreningen og til antimobbearrangementer, som Antimobberne vil arrangere. Det kan blandt andet være foredrag på skoler, hvor der inviteres en oplægsholder, som enten vil fortælle om egne oplevelser eller komme med gode råd omkring trivsel og antimobning.

 

Vær en antimobber
Gennem donationer og støttemedlemsskaber vil Antimobberne donere penge til antimobbekampagner, som der kan søges hjælp til. Det kan blandt andet være kampagner fra Mary Fonden eller kampagner, man selv har fundet på. Antimobberne fik en flot donation, da der blev holdt foredrag med Silas Holst i januar 2017, hvor en del af billetprisen gik til foreningen. I den forbindelse blev der uddelt badges til nyerhvervede støttemedlemmer og naturligvis fik Silas Holst også en, som han bar under hele foredraget.

Læs mere om Antimobberne på deres Facebookside eller hjemmeside.