Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Foredrag v/Egeskovs slotsgartner og generalforsamling

februar 21 18:30 - 21:30

Til Haveselskabet Bjerre Herreds generalforsamling 2018 kommer slotsgartner Peter Bonde Poulsen fra Egeskovs Slot og fortæller om årets gang på Egeskov på Fyn.
Med kreativitet og en målrettet indsats gennem 20 år har Peter Bonde Poulsen fået Egeskovs park og have til at blive en af Europas smukkeste haver. Han har ud fra bæredygtige principper fået lavet nye anlæg og et slots gartneri, hvor der er mulighed for, at købe planter. Der er lagt vægt på haverummet med hække, farver, dufte, årstidens skiftende variation af blandt andet løgvækster, roser, fuchsia, duftpelargonier, urtegård og plæneanlæg.

Adelsfamilierne har gennem de sidste ca. 450 år udviklet og ændret slotshaven med hjælp fra forskellige havearkitekter til samtidens behov og interesse for havekunst.
Der sker hele tiden ændringer og nye tiltag, og det gør der stadigvæk.
Peter Bonde Poulsen brænder for sit job, og fortæller med stor faglig viden, lune og humor, i ord og billeder, så enhver der lytter til ham bliver vældig inspireret i havearbejde.

I pausen er der generalforsamling i henhold til vedtægterne, vanen tro med noget godt til kaffen.
Entré, incl. forplejning kr. 50,- (ikke medlemmer 70,-) Der er parkering og indgang foran skolen ud mod Vejlevej.

 

Detaljer

Dato:
februar 21
Tidspunkt:
18:30 - 21:30

Sted

Stouby Skole
Vejlevej 93,
Stouby, 7140
+ Google Map