HIF’s Erhvervsklub har gjort et scoop ved at få de to toppolitikere, Bendt Bendtsen og Morten Messerschmidt til Hedensted for at diskutere EU under temaet “Danmark og EU efter Brexit”.

Det sker på et morgenmøde fredag den 23. juni fra klokken 7.30 til 9.00. Ordstyrer på mødet er journalist og studievært Henrik Skovgaard fra TV Syd.

– “De to politikere kræver vist ikke nogen nærmere præsentation. De kender hele det store EU apparat indefra. De har forskellige holdninger til Danmark og EU medlemskabet. Det bliver utroligt spændende at høre deres mening om Danmarks fremtidsudsigter, når England formentlig forlader EU. Vi er meget glade, men også en lille smule beærede over, at to så store kapaciteter gider at bruge tid på at komme til Hedensted. Samtidig er det et kæmpe skulderklap til HIF’s Erhvervsklub. Vi ser nu resultatet af det store arbejde, vi har lagt i at skabe et professionelt netværk for erhvervslivet. Det er med til at skabe yderligere grobund for et godt erhvervsklima i en kernesund kommune“, fortæller formand for erhvervsklubben, Henrik Lundsgaard Nielsen, der samtidig opfordrer alle medlemmer til at møde op, da det formentlig er klubbens største arrangement nogen sinde, og han tør godt garantere, at det ikke bliver kedeligt.

Du kan også deltage selvom, du ikke er medlem af erhversklubben. Du skal blot tilmelde dig hos formanden på 40179090