En helt ny ølvogn ser dagens lys for første gang, når Majfesten løber af stablen de næste fire dage. Den specielle eventbar ”Jacobsens Special Ølbar” er den første i rækken af flere, som skal ud på de store festivaler i løbet af sommeren.
At Carlsberg valgte Majfesten som stedet eventbaren skulle stå sin prøve er ikke en tilfældighed.

– “Carlsberg synes, Majfesten var et oplagt sted at teste eventbaren af, fordi de lokale herude er gode til at støtte op om byfesten, og de forstår at feste rigtig godt. De vil følge baren tæt, så de kan se, om den består sin prøve, men det er vi sikre på, den gør“, siger Søren Jensen fra Majfestudvalget.

Majfestudvalget er også ganske tilfredse med, at Carlsberg har valgt Majfesten som teststed.

– “Det er fedt, at de har valgt os. Det giver os mulighed for at tilbyde noget nyt i år, og så er baren flot pyntet med skybar som terrasse, så jeg er sikker på, den nok skal blive et hit til årets Majfest“, fortsætter han, mens han på udvalgets vegne ønsker alle en god Majfest.

I Jacobsens Special Øl serveres der tre slags specialøl, og øllene kan nydes fra i aften til og med søndag.

Søren Jensen prøvesmager den gode special øl.
Jacobsens Special Ølbar bliver vist frem for første gang ved årets Majfest.